Mit Danmark

Giv mig Danmark tilbage. Et land, hvor vi dyrker fællesskab for alle. Her bliver borgere, i vores lille smørhul af et land, ikke rangordnet efter etnicitet, religion eller andet.

Fællesskaberne er der og man kan frit deltage. Vi stiller fællesskaberne frem til fri afbenyttelse i foreninger, skoler, på arbejdspladser mm.

Et land, hvor frisind italesættes, udleves og fremhæves i et demokratisk land. Vi udvikler vores samfund, når forskellige holdninger mødes og beriger den demokratiske debat. Her lægges ikke hindringer i vejen for udlevelse af frisindet i vores land.

Et land, hvor vi igen tør tænke FREMAD.

Danmark skal igen være et nytænkende og fremsynet land på fx uddannelses og klimaområdet. Vi skal satse på og investere i fremtiden, i det gode børneliv, i vores skoler. Vi skal fx investere en milliard i vores fælles folkeskole. Vi skal investere i en klimavenlig fremtid, hvor afgifterne på el-biler er fjernet og hvor vi afsøger nye, klimavenlige måder at transportere os rundt på.

#FællesskabFrisindFREMAD