Mit Danmark

I barndommen på Djursland skænkede jeg det aldrig en tanke at være dansker som noget man kunne diskutere. Det var man da bare! Det bedste i verden var at være dansker, for det var samlet set verdens bedste land! Og man hyldede Danmark ved sportsbegivenheder.

Senere blev jeg udenlandsk gift og så mit land fra andre sider. Det skærpede mit fokus på hvad småstaten Danmark kan og ikke kan. Men med fejl og mangler, såvel som styrker og fordele, så elsker jeg det her lille land med lyse sommernætter, blå bølger og brede bøge. Og sådan har jeg det for det meste stadigvæk 🙂

Jeg elsker Danmark, fordi vi er lykkedes med at få demokrati, en retsstat, et  sundhedsvæsen, social sikring og et uddannelsessystem, som giver solide muligheder på arbejdsmarkedet. Et samfund præget af tillid, tiltro og høj grad af generel dygtighed. Som frisætter den enkelte til at vælge sit eget liv. Som sørger for at både danne og uddanne myndige borgere til at være aktive medlemmer af samfundet.

Her i Danmark kan man, som jeg, komme fra en familie uden nævneværdig uddannelse og alligevel ende med en universitetsgrad. Her kan mine familiemedlemmer blive behandlet for deres kroniske sygdom uden at ruinere familien, her sikres man kultur og oplevelser af og i fællesskabet, her kan man få sikring i alderdommen, selvom man ikke har kunnet arbejde særlig meget.

Sådan skal det gerne fortsætte. At Danmark er et fællesskab hvor alle søger at bidrage og alle sikres et værdigt liv med udfoldelsesmuligheder.

Det er mit Danmark.